Sommer vin guide 2020 - Pinot Noir

Pinot Noir sommer vin guide

Pinot Noir er en af mine absolutte yndlingsdruer. Og en drue jeg nyder at blive forkælet med hvad end jeg er så heldig at have en af de helt store fra Bourgogne i glasset, en Pinot Noir fra en lille – og måske både skæv og ukendt vinregion, fra en af de glimrende oversøiske zoner. eller noget helt fjerde.

I en guide som denne, er det fair at rejse spørgsmålet: Hvad er Benchmark Pinot Noir, for ikke at sige Benchmark Burgundy?

Må man være så fri at spørge retorisk om det ikke afhænger af den som smager?

Nuvel, professionelt må jeg erkende at vi ikke kommer udenom at klassisk fransk Pinot Noir er en målestok, vi alle må og bør forholde os til. Fordi der i denne læren er alt for meget at miste, hvis vi ikke forstår og anerkender hvad fransk Bourgogne, og i det hele taget franske vin klassiske dyder, er for verden: Second to none

Jeg smagte alle vinene blindt, i alt fem forskellige Pinot Noir’er nummereret fra 1-5

En skarp førsteplads gav jeg til vin nr 1, som viste sig at være Pinot Noir fra Pfalz i Tyskland

Valget faldt på denne, fordi det var den vin som forærede flest erindringer om klassisk Pinot Noir tilføjet oversøisk frugtsødme-charme

Læs mere

2016 Pinot Noir Kirchenstück, Bernhard Koch

Pris: 229,- 

Farveintensitet: Lav rubin

Skøn næse af søde krydderier. Vanilje, træ, lakrids, snert af hvid peber og tobaksblade. Røde bær og jordede nuancer. Tør, udmærket syre, høj abv, fine, få tanniner, medium krop, god smagsintensitet af vanilje, behagelige trænoter, modne hindbær og krydrede kirsebær, lidt tobak. Medium eftersmag

Meget dejlig næse, som umiddelbart lover lidt mere end smagen. Dette til trods er vinen i munden ganske behagelig med god syre, fine tanniner og velintegreret alkohol der balancerer med vinens syre, tanniner og frugtsødme ved ikke at stikke ud. Skønt glas, skøn Pinot Noir/Spätburgunder fra Pfalz. 

Nyd til lette pastaretter, fjerkræ

Samlet karakter: 11/12

Aldringspotentiale: 2

Øvrigt:

The Crusher 2017, Pinot Noir Wilson Vineyard, Clarksburg Don Sebastiani & Sons

Pris: 195,- 

Farveintensitet: Med- rubin

Behagelig næse af bagekrydderier, røg, træ, vanilje, kirsebær og rabarber, chokolade

Tør, god syre, medium tannin, høj abv, medium krop, medium smagsintensitet af kirsebær, vanilie, bagekrydderi; moskatnød + nelliker,  chokolade, 

Abv en anelse høj, men til trods udmærket integration af strukturelle komponenter, fart over krydderierne og god frugtsødme af modne krydrede kirsebær. Mellem eftersmag

Nyd til kraftigere pastaretter, grillet fjerkræ

Samlet karakter: 10,5/12

Aldringspotentiale: 2

Vin d'Alsace Pinot Noir Saint Gregoire 2016, Schoenheitz

Pris: 169,- 

Farveintensitet: Medium- rubin

Sødlig næse af bagekrydderier. Rosenblade, kirsebær, træ, vanille, grønne blade/stilke

Tør, god syre, med- tannin, medium abv, medium krop og smagsintensitet af rosenblade, bagekrydderier, lidt træ, kirsebær, vanilje og chokolade. Kortere eftersmag af vanille, kirsebær og bagekrydderi

Næsen lover også her lidt mere end smagen, udmærket PN med fart over krydderierne men hænger ikke ved så længe

Nyd til pastaretter, fjerkræ og kalv

Samlet karakter: 9,9/12

Aldringspotentiale: 2

Spätburgunder-Qualitätswein-2016-Ihringer-Jennifer-Delaloca-vin-anmeldelser_Pinot_noir_sommer_guidejpg

Ihringer 2016 Spätburgunder Qualitätswein

Pris: 99.- pr fl (før 159,-)

Farveintensitet: Lav rubin med begyndende brun-orange rim

Fin næse af rosenblade, vanilie, træ, kirsebær

Tør, god syre, lave tanniner, medium abv, medium krop, med- smagsintensitet af rosenblade, vanilie, træ, og røde bær, primært kirsebær men også noter af hind- og jordbær. Kortere eftersmag

Alkoholen kradsede lidt i ganen til at starte med, dog de efterfølgende gange klart mindre. Udmærket syre og fine, lave tanniner. Kortere eftersmag, lidt rosenblade og let-syrlige kirsebær/hindbær/jordbær

Samlet karakter: 9/12

Aldringspotentiale: 1. 

Læs mere

Observer_chile_holte_vinlager_jennifer_delaloca_vin_anmeldelser_Pinot_noir_sommer_vin_guide

Observer Darwin Series Pinot Noir 2019

Pris: 65,- pr fl

Farveintensitet: Med- rubin

Kraftig næse, urter/medicin- grønne blade. Kirsebær, vanilie, træ. Efter iltning, aroma af jordbærmarmelade

Tør, god syre, få tanniner, medium abv, medium smagsintensitet af søde kirsebær, vanilje, træ, chokolade og noter af rosenblade

Udmærket balance mellem strukturelle komponenenter. Kort eftersmag

Samlet karakter: 8/12

Aldringspotentiale: 1.

Læs mere

Få nyheder fra

Jennifer Delaloca

direkte i din indbakke

Scroll til toppen