VIN anmeldelser

i am wine

Udover at være en ortodoks vinbedårerdriver jeg også, sammen med min mand, L’Enoteca di Mr. Brunello som er en kombineret restaurant og vinbutik. Vi ejer endvidere et importfirma, gennem hvilket vi importerer størstedelen af de vine vi har på restauranten samt de vine vi sælger i detail.

I hele denne sammenhæng, smager vi årligt et hav af vine, og heriblandt rigtig meget vældig, vældig godt. Som vi dog ikke selv har mulighed for at hente hjem. Da træerne som bekendt ikke vokser ind i himlen og vi derfor ikke kan købe alt, som vi bliver vilde med.

For at råde bod på dette, tager jeg imod vinprøver fra ind- og udland, som jeg scorer fra 1-12 (1 er lavest og 12 højest), i et oprigtig håb på at andre danske vinhandlere vil købe vinene hjem såfremt der er tale om en vin som ikke pt er i Danmark.

Jeg modtager også hver måned en masse vine fra vinhandlere i Danmark og således vine som allerede er i landet, dette med sigte på at få lov til at være med til at sprede budskabet, så vinene kan komme ud til endnu flere vinelskende forbrugere. Jeg kan ikke gøre for det – jeg er en vaskeægte vinnørd med en kæmpe passion for at formidle kendskabet til rigtig gode vine (og i det hele taget alt hvad som har med vin at gøre).

Min store passion for kvalitet, betyder også at jeg ikke præsenterer noget her på min side, som er under 8.

Læs mere

Hvad angår “lagringskategori” betyder:

1: Drik nu eller indenfor relativ kort tid
2: Hold indtil tre år
3. Hold indtil fem år
4. Hold indtil 10 år, muligvis længere

JEG MODTAGER BLANDT ANDET VINE FRA:
Ludv. Bjørns Vinhandel
Otto Suenson
Holte Vinlager
Oxholm Vin

Scroll til toppen